Hvad er Broadaxe Film?

Hvad er Broadaxe Film?

Broadaxe Film ApS blev oprettet i 2023 og laver filmisk videoproduktion og andet salgsmateriale til virksomheder der har en ambitiøs og effektiv marketing strategi. Vi laver videoer der omhandler virksomhedspræsentationer, kunde cases / testimonials, forklarende koncept animation, visualiseringer og meget mere. Vi er her for at styrke jeres brand og fortælle jeres historie igennem flotte billeder og god lyd.

Hvem er Jamie Simonsen?

Jamie Simonsen er den primære skaber i Broadaxe Film, men har flere samarbejdspartnere indenfor det keative fag i forbindelse med travlhed. Jamie har en ret bred erfaring indenfor kommunikation og salg og har en passion for historiefortælling og det gode billede samt lyd.

Jamie har tidligere startet reklamebureau, været fuldtid 3D visualizer, samt været fuldtid video producer. Kort sagt er Jamie et stærkt content powerhouse med store filmiske ambitioner.

Hvor stammer navnet fra?

Navnet Broadaxe Film kommer fra en anelse skør, men samtidig meget klog, læge ved navn Søren Simonsen. Søren ringede til sin søn Jamie med en idé. En idé der senere ville vise sig at blive en af det største rejser Jamie Simonsen har rodet sig ud på. Far og søn skulle starte en forretning, hvori kreativ kvalitet er i førersædet, men som også fungerer som det lokale filmbureau når den store sejlbåd søsættes og skal dokumenteres. Og hvad mon båden skal hedde? Broadaxe. Selvfølgelig.

Selve navnet Broadaxe kommer fra en uofficiel familieteori omkring at familieøen “Braddock”, som ligger i Strangford Lough i Nordirland, er gammelt sprog for Bredøkse. En daneaxe. En Broadaxe.

Bare rolig, vi har ikke økser med på shoot, men vi er meget fascineret af historie og vikinger. Apropos historie, så var det faktisk Tip tip oldefar Thomas Andrews, Titanic senior design architect, som ejede og boede på Braddock i nogen perioder igennem hans liv.

Hvad betyder det nordirske?

Kombinationen af at være halvt jyde og halvt nordirer er nok det gør Jamie til den mest rolige og venlige sjæl man kan arbejde sammen med. Det skal være sjovt at arbejde og der læres igennem kreativitet og leg, siger Jamie Simonsen tit. Men det er en balancegang. Slutproduktet, de gode billeder og lyd kommer ikke af sig selv, men igennem hårdt arbejde. Jamie har måske arvet en anelse utålmodighed fra sin morfar på den irske side, men det er kun en god ting hvis du spørger Jamie Simonsen.